Beslutningsfase 'Fokuseret Tilbud'
Her kan du læse beslutningsoplægget, høringssvar og vigtige datoer
Baggrund for at skabe et fokuseret digitalt tilbud
Folkebibliotekernes digitale tilbud bliver stadig mere populære. Det ses blandt andet ved stigende antal lån gennem flere år, som medfører øgede udgifter til det digitale område. En anden væsentlig årsag til øgede udgifter, er brugernes forventninger til funktionalitet og kvalitet af de digitale tilbud, der løbende øges.
Der er derfor behov for løbende at prioritere og fokusere, så vi får mest mulig værdi ud af vores indsats. Der er behov for et fokuseret tilbud!
Et fokuseret tilbud handler om at se på hele det digitale bibliotekslandskab i lyset af ny teknologi og brugernes ændrede medievaner. De digitale løsninger, der blev lavet for op til 20 år siden imødekommer ikke brugernes forventninger i dag.
Et fokuseret tilbud handler også om fremtiden for de 4 net-tjenester: Biblioteksvagten, Litteratursiden, eKurser og BibZoom, der fra 2024 ikke længere modtager 3 millioner kr. i driftstilskud fra Slots-og Kulturstyrelsen.
Et fokuseret tilbud skal give et kvalificeret bud på, hvordan vi i fremtiden bedst og mest effektivt samarbejder om at skabe gode løsninger til vores brugere og for bibliotekerne.
Beslutningen
Høringssvar
Her kan du læse de indkomne høringssvar i den rækkefølge vi har modtaget dem.
Høringsfasen varer fra 21.februar til 10.marts 2023
Send dit høringssvar til kontakt@detdigitalefolkebibliotek.dk og skriv ”Høringssvar – beslutningsoplæg til et fokuseret digitalt folkebibliotekstilbud” i emnefeltet. Vær opmærksom på, at det bliver publiceret her på siden.
OBS! Send kun ét høringssvar pr. medlem (bibliotekskommune).
Vigtige datoer
24.februar:
Digitalt medlemsmøde kl.9 – 10 hvor beslutningsoplægget bliver gennemgået og der er mulighed for at stille spørgsmål til bestyrelsen.
21. februar til 10.marts:
Høringsperiode
17.marts
Digitalt medlemsmøde kl.13 – 15:00 med opsamling på høringssvar og efterfølgende debat ved bestyrelsen.
Bestyrelsen træffer den endelige beslutning-
Uge 13
Beslutningen meldes ud til medlemmerne
Målbilleder
Målbillede 1: Folkebibliotekernes digitale tilbud skal i fremtiden opleves af brugerne som ét samlet værditilbud med ét tydeligt fælles brand.
Målbillede 2: Folkebibliotekernes digitale tilbud skal have det lokale bibliotek som afsender af digitalt kvalitetsmateriale - uanset hvem, der har produceret materialet.
Målbillede 3: Folkebibliotekernes digitale tilbud skal hjælpe brugerne med gnidningsfrit at navigere i et stort udvalg gennem gode søgemuligheder og troværdig personalisering - ikke gennem målgruppespecifikke universer, da brugere for hyppigt skifter brugssituationer og smagspræferencer.
-
Her kan du læse Implement og Is it a Birds afsluttende rapport
-
Høringsbrev over beslutningsoplæg til et fokuseret digitalt tilbud.