Webinarer: Lær om avanceret brug af Mapp

Vi afholder sammen med KPI Index yderligere to online kurser i Mapp (tidligere Webtrekk), der introducerer en mere avanceret brug af Mapp. Tilmeld dig nu.

Er der forskel på online brugeradfærd på hverdage og i weekenden? Hvordan har trafikken været på børnesiderne ift. resten af hjemmesiden? Hvor stor en andel af dem som besøger en e-bog, klikker derefter på ”Se online”? 

På de to kurser, kan du lære om filtreringsmuligheder og blive klædt på til at bruge Metrics og Dimensions i dit daglige arbejde eller dykke ned i ”Most wanted actions”.  Kurserne er for dig, der har et godt kendskab til Mapp. Har du tidligere deltaget i kursus 3 og 4, vil det primært være en gentagelse. 

Læs, hvad du kan lære på de to webinarer, og tilmeld dig herunder. 

Mapp kursus 3: Avanceret brug af Mapp 

Kursus 3 gennemgår filtreringsmuligheder og giver en større forståelse for Metrics, som er de kvantitative målinger, og Dimensions, som er attributter for data. Efter kurset er du rustet til at forstå og bruge disse informationer i dit daglige arbejde. 

For at deltage i Kursus 3 er det en forudsætning, at du har gennemført Kursus 1 og en fordel, hvis du har gennemført Kursus 2. 

Afholdes online: Onsdag, 8. september 2021, 10:00-11:00 

Mapp kursus 4: Most Wanted Actions (MWA) 

Kursus 4 er en introduktion til Most Wanted Actions (MWA). Kurset tager afsæt i data fra bibliotekernes hjemmesider, som har en række målepunkter kaldet MWA, der bl.a. inkluderer ’Login’, ’Klik på karrusel’, ’Reservér’ og ’Se online’. Kurset tager udgangspunkt i, at deltagerne kender Mapp. 

Afholdes online: Onsdag, 15. september 2021, 10:00-11:00 

Deltagelse og login-informationer 

Kurset er for er for alle interesserede medarbejdere hos medlemmer i Det Digitale Folkebibliotek. 

Kursusdeltagerne vil 1-3 arbejdsdage før kurset modtage en invitation fra Det Digitale Folkebibliotek med kursets login-informationer. Til webinarerne vil der kunne stilles spørgsmål skriftligt, og kurserne vil blive optaget med henblik på, at stille kurserne til rådighed efterfølgende. 

Adgang til Mapp 

Det er en god ide at have sikret sig adgang til Mapp inden kurserne, så du kan prøve det gennemgåede med det samme. Hvis du ikke har et brugernavn og password til Mapp, så bedes du kontakte dit biblioteks hjemmeside-ansvarlige. Hvis du ikke ved, hvem det er – eller hvis det er dig, og du har forlist dit password – så bedes du skrive til Tue Gaston fra Det Digitale Folkebibliotek på ext-pu6z@kk.dk for at få et nyt. 

Mapp-projektrum 

Mapp er et redskab med mange muligheder, der løbende udvikles. Der findes derfor et projektrum for spørgsmål, erfaringer og udviklingsønsker i Redmine. I projektrummet kan I oprette sager på samme måde, som I kender fra DDB CMS’ projektrum. I opretter sager ved at vælge kategorierne ’Support’, ’Bug’ eller ’Enhancement’. Gå til projektrummet for Mapp her

Tilmelding 

Udfyld felterne nedenfor, og vælg hvilke webinarer, du deltager i. Vi sender først en mødeindkaldelse med link til deltagelse efter tilmeldingsfristen. Husk derfor at sætte kryds i kalenderen. Vær opmærksom på, at du modtager en tilmeldingsbekræftelse her på siden (ikke en email), når du har tilmeldt dig via formularen nedenfor.

Husk ikke at indsætte dit CPR-nummer eller andre personfølsomme oplysninger i formularen. Læs mere i vores privatlivspolitik.