Vedrørende rammeaftale om gengivelse af bogomslag
Den nye rammeaftale erstatter rammeaftalen fra 2017, hvor Kulturministeriets godkendelse udløb pr. 31. december 2017. Den nye rammeaftale er godkendt af Kulturministeriet ved afgørelse af 17. marts 2021 for en femårig periode.
Gå til Rammeaftalen af 5. januar 2021 her.
I forhold til rammeaftalen af 2017 er der i rammeaftalen af 5. januar 2021 foretaget den ændring, at Det Digitale Folkebibliotek er blevet aftalepart i rammeaftalen i stedet for det tidligere og nu nedlagte Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Der er endvidere foretaget den præcisering i rammeaftalens § 8, at Det Digitale Folkebibliotek alene er berettiget til og ansvarlig for etablering af den tekniske fremmede medhjælp, som brugerne ønsker at anvende, herunder udpegning af it-driftsleverandør.
Det Digitale Folkebibliotek har som bekendt etableret forsideservicen Coverservice med ITK som driftsleverandør. Dette indebærer, at Det Digitale Folkebibliotek således ikke anvender DBC med Moreinfo som teknisk fremmed medhjælp og heller ikke kan give tilladelse til, at Moreinfo tilbydes til bibliotekskommunerne. Det kan vi ikke, fordi vi ifølge rammeaftalen bærer ansvaret for den tekniske fremmede medhjælp, men ikke har nogen aftale med eller instruktionsbeføjelse over for DBC om levering af forsideservice til bibliotekskommunerne.
Der er ikke foretaget andre ændringer af rammeaftalen, hvorfor den tidligere af DDB udarbejdede vejledning og pixiudgaven heraf om brug af bogomslag fortsat finder anvendelse.
Tilgå vejledninger til rammeaftalen nederst på vores side om Cover service her.