Reminder: NETS lukker DIBS betalingsplatformen

NETS’ betalingsplatform DIBS (også kaldet D2), som i dag kan anvendes af bibliotekerne til betaling af mellemværender i DDB CMS, lukker pr. 26.04.2022. I skal huske at indgå ny aftale med NETS, hvis I ønsker at benytte deres nye løsning.

Det skal I gøre, hvis I fortsat ønsker at benytte en løsning fra NETS

Ønsker jeres bibliotek fortsat at benytte en løsning fra NETS efter d. 26.04.2022 (hvis I for eksempel ikke er overgået til den nye debitorintegration (ØiR), eller hvis I er i en overgangsfase, hvor I både benytter debitorintegrationen og FBS), skal I kontakte NETS for at indgå aftale om at skifte til deres nye betalingsplatform, der hedder EASY. 
Dermed vil I fortsat kunne modtage betalinger i DDB CMS efter DIBS-platformen lukker. 

Biblioteker, som ønsker en EASY-løsning, der virker, når DIBS lukker, skal senest 1. februar 2022 have henvendt sig til NETS.

Biblioteket/kommunen skal tegne helt nye aftaler og onboarding-processen kan derfor ifølge NETS godt tage en måned eller to.
I kan kontakte NETS på ecom-sales-dk@nets.eu med att.: Hanne Sylvia Basset, som er kontaktpersonen hos NETS.

Det gør Det Digitale Folkebibliotek

Det Digitale Folkebibliotek igangsætter udvikling af en integrationsløsning mellem DDB CMS og EASY, som skal erstatte DIBS-modulet i DDB CMS. Løsningen vil være klar, når det nuværende lukker.


Integrationen bliver også lavet i forbindelse med NEXT-projektet, så de biblioteker, der ønsker det, fortsat kan benytte NETS EASY-løsning i den næste version af hjemmesiden.