Omlægning til Let's Encrypt-certifikater
Undlad at forny certifikater
I den anledning behøver I ikke gøre noget, andet end at I skal undlade at forny de certifikater, I har i forvejen, da I ellers vil spilde penge.
DBC omlægger hjemmesiderne til Let's Encrypt, efterhånden som de nærmer sig udløb. Bibliotekerne skal ikke kontakte deres hidtidige certifikatleverandør i denne anledning, og I behøver heller ikke igangsætte en fornyelse hos DBC.
Se om I er omlagt
Vil du se, om jeres biblioteks hjemmeside er omlagt, kan du kontrollere det i browseren. På Let's Encrypt-certifikaterne hedder udstederen "R3" (se eksempelvis https://genbib.dk som er omlagt):
- Chrome: Gå til hjemmesiden og vælg hængelåsen i adresselinjen > Forbindelsen er sikker > Certifikatet er gyldigt.
- Edge: Gå til hjemmesiden og vælg hængelåsen i adresselinjen -> Forbindelsen er sikker -> Ved mouseover på certifikat-ikonet vises udsteder.
- Firefox: Gå til hjemmesiden og vælg hængelåsen i adresselinjen -> Forbindelsen er sikker -> Så vil der stå ”Sikret af: Let’s Encrypt”.
Hvis jeres kommune har lokal overvågning
Og så er der en sidste ting, I også lige skal være opmærksomme på: Nogle kommuner har opsat lokal overvågning af certifikat-udløb på alle kommunale hjemmesider.
Hvis det er tilfældet hos jer, skal I muligvis rette i opsætningen, så advarselstidspunktet rykkes tættere på udløbsdatoen, da certifikaterne kun gælder tre måneder ad gangen, og I ellers risikerer at modtage jævnlige, overflødige advarsler.
Henvend jer til jeres kommunes IT-afdeling, hvis det er tilfældet.