3 digitale sommer-fyraftensmøder om Next

Udviklingen af folkebibliotekernes hjemmeside er i fuld gang og i løbet af de næste måneder, vil I få mulighed for at blive klogere på processen. Vi afholder 3 fyraftensmøder på Teams om henholdsvis søgning, biblioteksformidling og overgangen til ny hjemmeside.

Søgning   

Fyraftensmødet er to-delt, så I dels får indblik i, hvad der understøttes i infrastrukturen, og hvad det kan komme til at betyde for jeres dagligdag, og dels kommer helt tæt på produktet og ser, hvordan de enkelte funktioner kommer til at fungere på den nye hjemmeside.  

Dato:  mandag d. 30. maj kl. 15.00-16.00 

Biblioteksformidling

På dette fyraftensmøde gennemgår vi de redaktionelle dele af Folkebibliotekernes CMS, blandt andet forsider, artikelsider, kalender og åbningstider. Dette projekt går i udbud hen over sommerferien og de konkrete løsninger kender vi derfor ikke endnu, men vi giver jer et indblik i de redaktionelle forskelle der forventes at være mellem det DDB CMS og Folkebibliotekernes CMS.

Dato: Onsdag d. 22. juni kl. 15.00-16.00

Overgang til ny hjemmeside  

På mødet skitserer vi overgangen til den ny hjemmeside, gennemgår tids- og udrulningsplaner og fortæller, hvordan vi vil understøtte jer i processen. Vi guider jer også til, hvordan I kan komme godt fra start og hvilke opgaver i med fordel, kan gå i gang med allerede nu.  

Dato: Tirsdag d. 30. august 2022 kl. 15.00 - 16.00  

Alle møderne foregår via Teams. Tilmeld dig et eller flere møder herunder. Vær opmærksom på, at du ikke modtager en kvittering på email, men her på siden!