Cover service

Cover service er bibliotekernes forsideservice, der kan vise forsider bl.a. i appen Biblioteket, på bibliotekernes hjemmesider og storskærme.

Det indeholder Cover service

  • Ca. 150.000 bogforsider fra Bogportalen.dk
  • Ca. 298.000 bogforsider fra eBook Central
  • Ca. 124.000 bogforsider fra Publizon
  • Ca. 232.000 bogforsider fra Saxo
  • Ca. 12.000 bogforsider fra eReolen Global
  • Ca. 17.000 blandede musikforsider
  • Ca. 20.000 blandede magasinforsider
  • Ca. 18.000 blandede filmforsider
  • Ca. 125 forsider til brætspil  
Vi arbejder løbende på at klargøre nye kilder til servicen. Servicen vil derfor løbende få tilføjet nye kilder.    

Løsningen indeholder desuden et statistikværktøj, der viser, hvilke materialer uden forsider brugeren møder. På den måde kan vi arbejde med at indhente nye forsider ud fra kvalificeret viden om behov og relevans.  

Upload service 

Servicen indeholder en upload service, der gør det muligt for hjemmesideadministratorer, lokal administratorer og lokale redaktører at tilføje nye forsider til materialer direkte fra hjemmesiden.  

Læs brugsbetingelserne for Upload service her 

Læs manual for brug af Uploadserive her 

Cover service omfatter også skolebiblioteker 

Servicen dækker også skolebibliotekerne i bibliotekernes kommune. Løsningen kan anvendes sammen med alle eksterne systemer, herunder det Fælles Bibliotekssystem (Cicero LMS og Cicero Web), Cicero Surf og Cicero Move. 

Omfattende rettighedsklarering af forskellige materialetyper  

På bogområdet har vi indgået en samlet rammeaftale om visning af bogforsider. Det har vi kunnet, fordi der på dette område er organisationer, som på rettighedshavernes vegne kan forhandle brugsret til digital visning af de pågældende værker. Det er der ikke for de øvrige materialer, og derfor skal hver enkelt rettighedshaver give tilladelse til visning af cover/omslag. Det gælder fx på film-, musik- og spil-området.

Det Digitale Folkebibliotek har aktuelt på vegne af folkebibliotekerne forhandlet følgende rettigheder til visning af materialeforsider:  

  • Bøger: Læs pixi-vejledning for brug af bogforsider. Eller tilgå hele rammeaftalen med Visda og Copydan tekst og node. 
  • Film: Må benyttes til offentlig fremførelse digitalt på bibliotekernes platforme (fx hjemmesider), deres digitale fællestjenester (fx Litteratursiden) og i mobile løsninger (fx appen Biblioteket). Gengivelsen af filmcovers anvendes kun som reference i forbindelse med udlån, reservering mv. af filmværkerne. 
  • Musik: Må benyttes til offentlig fremførelse digitalt på bibliotekernes platforme (fx hjemmesider), deres digitale fællestjenester (fx Litteratursiden) og i mobile løsninger (fx appen Biblioteket). Gengivelsen af musikcovers anvendes kun som reference i forbindelse med udlån, reservering mv. af musikværkerne. 
  • RB Digital og Comics+: Kan bruges i al nonprofit formidling i relation til bibliotekerne. 
  • eReolen Global: Kan benyttes på bibliotekernes platforme (fx hjemmesider), deres digitale fællestjenester (fx Litteratursiden) og i mobile løsninger (fx appen Biblioteket) og sociale medier.
  • Medici.tv: Kan bruges i al nonprofit formidling i relation til bibliotekerne. 
  • eBook Central: Kan benyttes på bibliotekernes platforme (fx hjemmesider), deres digitale fællestjenester (fx Litteratursiden) og i mobile løsninger (fx appen Biblioteket). 
  • Computerspil fra Nordisk Film: Må benyttes til offentlig fremførelse digitalt på bibliotekernes platforme (fx hjemmesider), deres digitale fællestjenester (fx Litteratursiden) og i mobile løsninger (fx appen Biblioteket). Gengivelsen af computerspilcovers anvendes kun som reference i forbindelse med udlån, reservering mv. af computerspillene. 
  • Brætspil: Må benyttes til offentlig fremførelse digitalt på bibliotekernes platforme (fx hjemmesider), deres digitale fællestjenester (fx Litteratursiden) og i mobile løsninger (fx appen Biblioteket). Gengivelsen af brætspilcovers anvendes kun som reference i forbindelse med udlån, reservering mv. af brætspillene. 

Rettigheder til følgende materialeforsider er i proces med at blive klareret: 

  • Øvrige computerspilsforsider
  • Øvrige fysiske magasinforsider