Ordliste med forklaringer

Her finder du en ordliste over nogle af de akronymer, forkortelser og svære ord, som optræder i arbejdet med de digitale løsninger.

Du finder ordlisten som pdf her. 

Ordliste over akronymer, forkortelser og svære ord

Agency ID: Biblioteksnummer som ISIL, men uden "DK-".

API: Application programming interface. Når et datasystem skal snakke med et andet datasystem vil de ofte kommunikerere via et api.

BDI: Bibliotekernes Data og It er paraplyen over FBS og FBI-siderne. Her finder du relevant information vedrørende arbejdet med biblioteksområdet i KOMBIT, som er målrettet brugere og leverandører.

BPI: Er en database, som giver bibliotekerne mulighed for at dele redaktionelle artikler og arrangementer med hinanden til brug på deres hjemmesider

CICERO: Navnet på det software der bruges til at tilgå FBS (udvikles af Systematic).

Consortia Manager: Navnet på den hjemmeside, hvor man kan tilgå ERMS.

Coverservice: Den service, som sørger for forsidebilleder på materialerne i DDB CMS og Biblioteket-appen.  Det Digitale Folkebibliotek sørger for rettighederne til, at bibliotekerne må bruge forsiderne og at billedkvaliteten er i orden. Det er muligt for bibliotekerne selv at uploade forsidebilleder der hvor de mangler.

CQL: Contextual Query Language er et søgesprog, der blandt andet bruges i Databrønden.

CTA: Call To Action. Er funktionalitet, design eller layout, der får en bruger til at foretage sig en handling. Fx en knap hvor der står ’Bestil billetter’.

CULR: Core User Library Registry er en samlet base over alle registrerede biblioteksbrugere i Danmark, inkl. lånernr + kommune-tilhørsforhold, men ikke andre oplysninger som fx navn, adresse, lånerettigheder eller lignende. Formålet er at landsdækkende tjenester skal kunne slå op, hvilken kommune en låner kommer fra. Det Kgl. Bibliotek hoster tjenesten.

Databrønden: (i daglig tale ofte kaldet Brønden) Indeholder folke- og fagbibliotekernes bibliografiske poster, nationalbibliografien og nogle eksterne poster.DBC: Dansk BiblioteksCenter - er et offentlig ejet aktieselskab, der producerer og leverer bibliografiske data og informationsydelser til de danske biblioteker, for eksempel DK5-systemet.

ERMS: Electronic resource management system er et administrationssystem for tekstlicenser som man tilgår via Consortia Manager.

FAKTOR: Er bibliotekernes fælles business intelligence-løsning, der gør det muligt at tage beslutninger om drift og udvikling af bibliotekerne på baggrund af statistik og brugeradfærd.

FAUST: Folkebibliotekernes automationssystem er etableret for at koordinere automatiseringen af folkebibliotekernes tekniske processer.

FET: Fagudvalg for eReolen og tekstlicenser

FBI: Fælles BiblioteksInfrastruktur, som KOMBIT er ansvarlig for.

FBI/API: Den tekniske del af den fælles biblioteksinfrastruktur: Fælles betegnelse for FBI-API, BoB, bibliotek.dk, netpunkt, VIP osv. og administrationen af disse. KOMBIT har ansvaret.

GUID: Global User IDentifier er et krypteret og ikke-sporbart bruger-ID.

GDPR: General Data Protection Regulation også kaldet persondataforordningen er en EU-lov, der gælder i alle EU-lande og sikrer, at det er op til den enkelte borger, hvilke data de vil dele. Det betyder, at alle der behandler og indsamler personoplysninger, har et skærpet ansvar for at loven overholdes.

IMS: Intelligent MaterialeStyring.

ISIL: The International Standard Identifier for Libraries and Related Organisations er biblioteksnummeret som eksempelvis "DK-775100".

KOMBIT: Kommunernes it-fællesskab.

KPI: Key Performance Indicators. Er nøgletal man bruger til at måle hvordan det går fx udlånstal eller besøgstal.

Listeservices: Det Digitale Folkebibliotek har to listeservices; Den ene er huskelisten, hvor borgene kan gemme værker, de gerne vil huske til senere. Den anden er lånehistorik, hvor borgerne kan se deres tidligere lån. Den findes pt. kun i Biblioteket-appen, da det kræver nyudvikling i FBS at få den ind på Folkebibliotekernes CMS.

Manifestation: Et værk kan være repræsenteret i flere forskellige materialetyper (f.eks. lydbog, e-bog eller bog), men indenfor hver materialetype kan også findes flere forskellige manifestationer. Bruges ofte synonymt med “Udgave”. Identificeres med en PID.

MAPP: Er den hjemmeside, hvor bibliotekerne kan tilgå DDB CMS og appen statistik.

MARC: machine readable cataloguing format er et sprog, der gør bibliografiske poster læsbare for maskiner.

NEXT:  Er navnet på det projekt, der resulterer i Folkebibliotekernes CMS.

PAPPS: Personlige anbefalinger i Apps er en recommender (anbefaler), der pt. anbefaler bøger i eReolen-app’en og i Biblioteket-appen på baggrund af brugerens adfærd. Læs mere her: https://detdigitalefolkebibliotek.dk/section/i-brug-paa-biblioteket/anbe...

PID: Persistent IDentifier giver digitale objekter, som eksempelvis en lydfil, et permanent ID på samme måde som bøger får et ISBN-nummer.

Recommender: En anbefaler, der kommer med materialeforslag baseret på brugerens adfærd.

Redia: Navnet på det firma, der udvikler Biblioteket-appen.

SEO: Search Engine Optimization altså søgemaskineoptimering, er måder at påvirke hvordan søgemaskiner fortolker ens hjemmeside, så de man optimerer hvornår ens sider vises eller ikke vises samt hvordan de vises i fx Google eller Bing. Det kan også påvirke, hvor højt man vises i søgeresultaterne.

Serendipitet: Det fænomen at man kan have held til at gøre værdifulde opdagelser eller få nyttige informationer uden systematisk at søge.

Suggester: Søgeforslag baseret på brugerens indtastede søgeord.

UHA: Fagudvalg for hjemmesider og apps

UI: User interface eller brugergrænseflade.

UX: User experience. Omhandler brugerens oplevelse af et produkt, en tjeneste eller en oplevelse. Fx hvor nemt er det at forny på hjemmesiden?

WCAG 2.0: Web Content Accessibility Guidelines som er de web-tilgængelighedsstandarder offentlige hjemmesider skal leve op til.

VIP-basen: Der hvor bibliotekerne sætter deres brøndprofil op, som afgør, hvad man kan søge i.

Værk: Et værk er en original frembringelse af et eller flere ophav. Værket kan typisk være en bog og ophavet kunne typisk være en forfatter. Men værket kan også være en CD, og ophavet kan være et band. Samme værk kan til gengæld findes i flere forskellige materialetyper (f.eks. bog, e-bog, lydbog) som igen kan findes i flere forskellige manifestationer (udgaver). En værk-klynge af manifestationer i forskellige materialetyper eller udgaver der repræsenterer det samme værk. Identificeres med et Værk-ID.