Webinar:BørnehaveReolen til institutioner

BørnehaveReolen til institutioner er et nationalt formidlingstilbud, som landets biblioteker kan vælge at tilbyde kommunens børnehaver efter implementeringen af en ny fleksibel lånekategori, der kan oprettes for blandt andet institutioner.

BørnehaveReolen skal gøre det nemt at bruge eReolens børnebøger og på en praksisnær og brugbar måde inspirere til nye, sjove måder at arbejde med digitale bøger i en travl hverdag. I tilbuddet findes ideer til remselege, kreative aktiviteter og vejledninger til digital læsning, som kan sætte skub i snakken om bøgernes universer og karakterer.

På dette webinar præsenteres formidlingstilbuddet for første gang for alle landets biblioteker.

Projektet bag

Tilbuddet er et resultat af projektet af samme navn, som er blevet til med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og i samarbejde med biblioteker, børnehaver, forfattere og illustratorer.
I projektet, som forløb fra januar 2021-maj 2022, deltog Aalborg Bibliotekerne, Silkeborg Bibliotekerne, Herning Bibliotekerne og eReolen.

Video-optagelse fra webinaret

Webinaret blev afholdt tirsdag d.11. april kl.8:30 - 9:30 via Cetralbibliotekerne

Du kan finde en video-optagelse her