Webinar: Fleksible kvoter og adgangsstyring til digitale lån
Udarbejdelsen af løsningen er udsprunget af eReolens to projekter ”Ældre, livskvalitet og digitale bøger” og ”BørnehaveReolen”, idet begge projekter oplevede et behov for at kunne tildele bestemte brugergrupper en anden kvote end kommunens generelle kvote for lån af ebøger og lydbøger.
Fleksible kvoter og adgangsstyring
Hensigten med den nye løsning var oprindeligt at gøre det muligt for biblioteket at tilbyde forskellige institutionsbrugergrupper som fx børnehaver, plejehjem og BK-lånere en mere fleksibel løsning, hvor biblioteket særskilt vurderer, hvor mange samtidige lån de enkelte institutionstyper skal tildeles. Derfor er løsningen også blevet kendt som institutionsloginløsningen i udarbejdelsesperioden. Den endelige løsning er dog endt med at kunne tilgodese langt flere brugergrupper end bare institutioner. Bibliotekerne får med løsningen en ny mulighed for at lave individuelle og fleksible kvoter og adgangsstyring til de brugergrupper, de måtte ønske.
Hvis biblioteket ønsker at anvende løsningen, skal hvert enkelt bibliotek selv foretage de nødvendige opsætninger i både FBS og PubHub.
På webinaret vil vi primært præsentere den nye løsning og besvare spørgsmål, samt komme med eksempler på anvendelse af den nye mulighed.
Video-optagelse fra webinaret
Webinaret blev afholdt fredag d. 14. april kl.8:30 - 9:30 via Centralbibliotekerne