Nyt om Next: juli

Nyt om Next: juli

Nye afviklingsservere i redaktør- og webmasterløsningen

Fordi Next er blevet udskudt, er vedligeholdelsen af den nuværende DDB CMS-kode begyndt at sakke agterud i forhold til understøttelse af nyere servermiljøer. 

DBC har i længere tid haft nye afviklingsservere stående klar med en nyere udgave af PHP, men har nu prioriteret at nedgradere PHP-versionen på de nye servere til den som DDB CMS understøtter. 

Alle sites er nu migreret til de nye servere. Bibliotekerne behøver ikke at foretage sig yderligere i den forbindelse.
 

Møde i spørgegruppen 

12. juni afholdt formidlingsprojektet et statusmøde for spørgegruppen. Spørgegruppen består af webredaktører fra 20 biblioteker og er en gruppe som projektledelsen kan konsultere i forbindelse med prioriteringer og behovsafdækning i forhold til formidlingsprojektet.  

På mødet blev de nyeste designoplæg præsenteret (du kan finde det her) og der blev fremlagt et oplæg til en prioriteringsrækkefølge for den kommende udviklingsproces. 

Til sidst hilste spørgegruppen på de tre projektdeltagere som planlægger den organisatoriske del af overgangen fra DDB CMS til Folkebibliotekernes CMS og der blev givet tilsagn om at spørgegruppen også kan konsulteres ifm. vejledninger, uddannelsesbehov etc. 

Ny releaseproces 


Det nuværende CMS er udviklet over en lang årrække med 2-4 større releases om året med både ny funktionalitet og fejlrettelser. Det har sikret at bibliotekerne, hver gang der kom en opdatering, fik et stagingsite, hvor de kunne gå ind og teste rettelserne, inden deres hjemmeside blev opgraderet til den nyeste version.

I det kommende Folkebibliotekernes CMS vil koderettelser, som ikke kræver, at bibliotekerne går ind og tester inden udrulning, blive rullet løbende ud på alle sites med et fast interval, ligesom vi kender det fra Cicero, der opdateres hver 14. dag.

Derfor vil kun større ændringer eller ny funktionalitet, der kræver at bibliotekerne tester på forhånd, blive planlagt som større releases. Vi håber, at denne nye proces vil resultere i en hurtigere og smidigere releaseproces, hvor koderettelser kommer bibliotekerne til gode så hurtigt som muligt. 

Forlænget levetid til Drupal 7

Organisationen bag Drupal CMS har besluttet, at forlænge levetiden for Drupal 7 frem til januar 2025.
Drupal 7 er den version som er anvendt i DDB CMS.

Deadline er altså endnu engang blevet udskudt, efter ønske fra brugerne og på grund af det høje antal af hjemmesider på Drupal 7 som endnu ikke har opdateret til en nyere version.
 

Webinar om status på Next

Vi holder et webinar 28. september, når vi har tegnet kontrakt med en leverandør, hvor vi fortæller mere om den kommende releaseproces. 

Du kan tilmelde dig webinaret her