Funktionen Gemte Søgninger forsvinder pr.1.januar 2024

- og det er pt. ikke muligt at uploade til Cover service

Vi har tidligere meldt ud at den funktion vi har i DDB CMS der hedder ”Gemte søgninger” ikke vil blive implementeret i Folkebibliotekernes CMS. Vores statistik siger nemlig at den bruges meget, meget lidt. 

I forbindelse med en uventet men nødvendig flytning af servicen, har vi måttet overveje om vi skulle bruge ressourcer på at flytte og videreføre Gemte Søgninger i DDB CMS fra 1/1 2024 til vi går i luften med Folkebibliotekernes CMS i forsommeren. Det har vi besluttet ikke at gøre, hvilket betyder at Gemte Søgninger forsvinder fra DDB CMS allerede fra 1/1 2024. 

Funktionen er stadig synlig

Det kommer til at medføre at menupunktet Gemte Søgninger og stjerne-ikonet hvor man kan gemme sin søgning, stadig vil være at se på hjemmesiden, men uden den underliggende funktionalitet. De gemte søgninger ligger nemlig i den eksterne webservice.
 
Det er bestemt ikke en optimal løsning, men vi bruger alle vores ressourcer på at udvikle Folkebibliotekernes CMS og har derfor ikke mulighed for at lave en ny release af DDB CMS, der kunne fjerne menupunkt og stjerne-ikonet. 

Vi håber meget på jeres forståelse, selvom det selvfølgelig kan give frustrationer, hvis der er borgere, der benytter funktionen.

Cover service

Vi har også flyttet Cover service, der leverer forsider til DDB CMS til et nyt setup. Det betyder, at I ikke kan uploade forsider før i starten af det nye år. Vi giver en melding, når det virker igen.

Husk at dele denne information med dine kollegaer!