Gode råd fra piloterne
René: Faxe: Sørg for at manualen bliver læst ordentlig igennem. Der er mange guldkorn.
Kirstine, Herlev: Se det som en mulighed for at få jeres biblioteks identitet frem. Se på billedbrug og artikeltyper. Gentænk det hele.
Daniel, København: Glem hvad I kommer fra og lad være med at prøve at genskabe det gamle. Vi kommer over i noget hvor der både er en ny søgevirkelighed og en ny redaktionel virkelighed. Det virker rigtigt godt med skabeloner. Se om der er nogle andre, der har lavet nogle fede skabeloner I kan bruge. Netværksgrupper kan også virke som selvhjælpsgrupper.
Anders, Herning: Få defineret, hvad den absolutte minimumsmængde indhold, man gerne vil have med, er – så er alt derudover jo bare dejligt.
Ditte, Aalborg: Det er en rigtig god idé at gå ud at spørge jeres gæster både før og under og efter og se, hvad der fungerer for dem. Og se på, hvad de andre laver. Det er megainspirerende.
Nina, København: Leg med det – kast jer ud i det. Lav nogle artikler og forskellige opslag. Der er mange muligheder og det er godt at prøve det af. Det er i øvrigt en god idé at kalde alt det man leget med for `test´.
Pi, Herlev: Hav det sjovt, vær nysgerrig og lad være med at taget det så tungt, det skal nok blive godt!
Mie, Aalborg: Spørg brugerne, men spørg også hinanden.
Mette, Billund: Drop plejer! Bevar optimismen! Se hvordan andre har grebet det an! Prøv at lade være med at lave for meget på forhånd, men tilpas til dét, der er.
Bente, København: Start med at lave noget struktur. Ellers bliver det kaotisk.
Jørgen, Aalborg: Jeg har skiftet mange hjemmesider. Det er altid en lidt snørklet vej og det er nok også som dét skal gøres. Fleksibiliteten på den nye hjemmeside er god.
Pia, Herlev: Lad være med at tage det så tungt, hvis I ikke lige forstår manualen, efterhånden som man arbejder i systemet finder man ud af det.