Opdateret tilgængelighedserklæring til jeres hjemmeside

26.02.21
I forbindelse med, at I går over til den seneste release – release 32 - skal tilgængelighedserklæringen på jeres hjemmeside opdateres. Find vejledning til opdateringen her.

Release 32 retter en lang række tilgængelighedsissues (https://platform.dandigbib.org/versions/120). Mængden af udeståender er derfor reduceret, da meget er rettet – bl.a. ift. væsentlige selvbetjeningsmuligheder under lånerstatus og rækkefølge på overskriftsniveauer.

Der udestår derfor færre sager, og I bør derfor opdatere informationerne i jeres tilgængelighedserklæringer. I den vedhæftede word-fil kan I se, hvordan I skal opdatere jeres tilgængelighedserklæring.

Hent indhold og vejledning til den opdaterede tilgængelighedserklæring nederst på denne side under 'Filer'.

Vær opmærksom på dekorative billeder

Fra og med release 32 er der forbedret håndtering af tomme alt tags på dekorative billeder (gælder image paragraphs – se #4813). Det vil sige at hvis man ikke sætter alt teksten, når man opretter nyt indhold, så optræder den som tom. Rettelsen ændrer ikke på noget, hvis der er sat en "alt tekst" på billedet; her vil den bibeholde den eksisterende funktionalitet. Vi har derfor ladet punktet stå i tilgængelighedserklæringen, så hvis I selv gennemgår indhold med dekorative billeder, og retter, skal I herefter slette denne fra tilgængelighedserklæringen (se overskrift Billeder (WCAG 1.1.1 “Ikke-tekstbaseret indhold” ).

Yderligere rettelser og gennemgang

I release 33, som forventes i drift primo maj, rettes yderligere udestående tilgængelighedssager (https://platform.dandigbib.org/versions/127). Hjemmesiden vil snarest blive gennemgået af tilgængelighedseksperter for at vurdere behovet for yderligere initiativer.