Anbefalingsmotor

Anbefalingsmotor kan lave materialeanbefalinger til brugerrettede grænseflader. I øjeblikket bliver anbefalinger vist på Biblioteket-appen og eReolen-appen

Anbefalingsmotoren laver to former for automatiske anbefalinger: 'Værkbaserede anbefalinger' og 'Personlige anbefalinger'. Herunder følger en forklaring på, hvordan anbefalingerne bliver genereret 

Værksbaserede anbefalinger ('Noget der ligner') 

Værkbaserede anbefalinger findes under en materialevisning, og har til formål at inspirere til et lignende materiale baseret på metadata fra ca. 2,5 mio. materialer i databrønden. Anbefalingsmotoren indeholder to grupper: 

  • Opslagsværker - materialer man kan få anbefalinger til  
  • Anbefalingsværker - materialer der kan anbefales  

Modellen udregner altså en række anbefalinger pr. opslagsværk. Felter i opslagsværket sammenlignes med puljen af anbefalingsværker. Materialerne opdeles herefter i “kategorier”/clusters såsom:  

  • Skøn -> Skøn  
  • Fag -> Fag  
  • Børn -> Børn ... 

Styrken af anbefalingen mellem opslagsværket og anbefalingen bliver kaldt en ‘score’. En høj score betyder således, at de to materialer har mange fællestræk. Et bredt fællestræk som f.eks. “Roman” tæller mindre end et smalt fællestræk som f.eks. “Harry Potter”. Ved et opslag finder modellen de 100 bedste anbefalinger med den højeste score. En del sorteres fra inden de vises til brugeren - f.eks. hvis de enten har samme titel eller forfatter som opslagsværket 

Personlige anbefaling 

Den anden form for anbefaling er ‘personlige anbefalinger’, som baseres på brugerens handlinger. Hvis brugeren tilvælger, at der må samles data op, så vil der begynde at optræde personlige anbefalinger. Den givne platform måler på forskellige handlinger, som hver har forskellig vægtning. De er listet her, hvor nr. 1 har den største vægtning: 

  1. Lånehistorik / Lån - Biblioteket app + eReolen  
  2. Reservering - Biblioteket app + eReolen  
  3. Huskeliste - Biblioteket app + eReolen  
  4. Prøv - eReolen  
  5. Materialevisning - Biblioteket app + eReolen  

Anbefalingerne bliver vist på forsiden af eksempelvis Biblioteket appen med overskriften “Anbefalet til dig”. Bemærk dog, at brugeren skal have foretaget følgende antal handlinger (12 totalt, hvor 2 minimum skulle være lån) for at kunne få præsenteret personlige anbefalinger på hylden. 

Anbefalinger på appen

Fakta: PAPPS-projektet

Servicen er udviklet i puljeprojektet 'PAPPS - Personlige Anbefalinger i apps' af Aarhus Kommune i samarbejde med Odense Bibliotekerne, eReolen, QAMPO og Redia A/S. Projektet fik midler fra Slots- og Kulturstyrelsen, og blev færdig i 2021, hvorefter driften og udviklingen overgik til Det Digitale Folkebibliotek.

Læs mere om projektet her

Se en beskrivelse af funktionerne hos Redia