Bibliotekerne skaber Delingstjenesten sammen
Delingstjenesten.dk er ved at tage form, og en vigtig brik i udviklingen er vores referencegruppe, som består af 15 biblioteksansatte fra hele landet. Gruppen bidrager med værdifulde indsigter om behov, arbejdsrutiner og ønsker til funktionalitet, så vi sikrer, at Delingstjenesten bliver relevant og brugervenlig for alle folkebiblioteker.
Referencegruppen for Delingstjenesten er i fuld gang
Referencegruppen repræsenterer både små, mellemstore og store biblioteker og dækker et bredt spektrum af stillinger – fra formidlere og kommunikationsmedarbejdere til webredaktører. Dette gør det muligt at tage højde for de mange forskellige behov, som bibliotekerne har, når de arbejder med digital formidling.
Gruppen mødes hver måned for at drøfte centrale spørgsmål som indholdskategorier, workflows for deling af indhold, taksonomier og kommunikation.
Referencegruppen sætter aftryk
På de første møder har vi haft engagerede diskussioner om, hvordan Delingstjenesten bedst kan organiseres og understøtte bibliotekernes daglige arbejde. Flere af referencegruppens input er allerede blevet omsat til opgaver hos udviklingsteamet, så deres behov bliver direkte implementeret.
Vil du vide mere?
Hvis du vil følge med i udviklingen af Delingstjenesten eller høre mere om referencegruppens arbejde, kan du læse mere her.
Du kan også tilmelde dig webinar om Delingstjenesten og Bibliotekernes Nationale Redaktion, der bliver afholdt 4. marts:
Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet og gøre Delingstjenesten til et stærkt værktøj for bibliotekerne! Næste skridt bliver inddragelse af pilotbiblioteker til at teste Delingstjenestens centrale funktioner.