Fyraftensmøde om SEO d. 6.december

Søgemaskineoptimering af bibliotekshjemmesider er et spændende område for den ”it-nørdede” bibliotekar.

Potentialet for at øge synlighed og besøgstal er stort, hvis man får grebet opgaven rigtigt an. 
Med release 36 er søgemaskineoptimering bygget ind i motoren på DDB CMS, så materiale-sider og indholdssider automatisk beriges med metadata, som Google kan forstå. 
 
Der er søgemaskine-forbedringer til alle, men for de biblioteker, der vil gøre en særlig indsats, er der mere at hente. 
 
Ved at undersøge Googles forbedringsforslag til jeres hjemmeside og arbejde med den redaktionelle praksis kan I skabe flere sidevisninger og også påvirke, hvad der ”hitter” i Google.
 
Det hjælper vi dig med på dette fyraftensmøde.
 
Vi kommer omkring disse emner:
•    Overblik over SEO-forbedringer i release 36
•    Sådan registrerer du dit bibliotek som Book provider hos Google
•    Opret en Google Search Console konto og find ud af hvad der virker og ikke virker på jeres hjemmeside, når I tager SEO-brillerne på
•    Skriv nyheder og sider der hitter i Google 
 
OBS! Fyraftensmødet er kun for medlemmer – det vil sige ansatte på folkebiblioteker.
 
Fyraftensmødet bliver afholdt digitalt d.6.december kl.15:00 – 16:00


 Tilmelding til fyraftensmøde om SEO 6.december 
 

Husk ikke at indsætte dit CPR-nummer eller andre personfølsomme oplysninger i formularen. Læs mere i vores privatlivspolitik.