Opdateret webtilgængelighedserklæring er klar til jeres sites

I forbindelse med release 33 har vi opdateret tilgængelighedserklæringen til jeres sites, som I nu kan lægge ind i WAS-tool. Tilgængelighedserklæringen er blevet gennemgået af firmaet Sensus, som er specialiseret i webtilgængelighed.

I den opdateret tilgængelighedserklæring er alle elementer fra rubrikken ”Uforholdsmæssig stor byrde” blevet flyttet til ”Overholder ikke webtilgængelighedsloven”. Det sker efter vejledning fra Sensus, som vurderer, at elementerne hører til her, bl.a. da de vil blive håndteret i forbindelse med den nye hjemmesideversion (NEXT). 

Sensus vurderede derudover, at tilgængelighedserklæringen har et passende detaljeringsniveau.  

Ikke påkrævet at opdatere tilgængelighedserklæringen efter hver release 

Reglerne for tilgængelighedserklæringerne er, at de skal opdateres minimum en gang årligt, eller når der sker væsentlige ændringer. Vi sender derfor kun opdaterede tilgængelighedserklæringer ud efter en release, hvis vi vurderer, der er tale om væsentlige ændringer - eller som minimum en gang årligt.  

I skal selv være opmærksomme på at opdatere erklæringen, hvis I foretager ændringer.  

Opdateret tilgængelighedserklæring

Hent information til opdateret tilgængelighedserklæring her (Word).