Fra alle os til alle jer
20.12.23
2023 har været et år, hvor der er blevet truffet store beslutninger om fremtidens digitale bibliotekstilbud.
Derfor har foreningen fået en helt særlig julegave i år: I det nye år får vi nemlig en masse nye kollegaer, når Litteratursiden og eReolen ved årsskiftet bliver en del af foreningen.
Vi har oplevet et kæmpe engagement fra jer i 2023, så tak til jer, der læser vores nyhedsbreve, melder jer som pilotbiblioteker, deltager i spørgegrupper og testarbejde eller møder op til webinarer og medlemsmøder.
Vi glæder os helt vildt til at komme i gang med 2024, hvor Det Digitale Børnebibliotek og Folkebibliotekernes CMS er klar til at blive brugt af jer og alle borgerne.
Men inden det hele går løs igen, vil vi ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.