Fyraftensmøde om fornyelse af tekstlicenser

Alt hvad du skal vide inden tekstlicenserne skal fornyes!

Bibliotekerne skal snart i gang med at forny aftalerne på tekstlicenserne – altså alle de e-materialer, som ikke ligger på eReolen eller Filmstriben. 
For jer der er helt nye, fremadstormende digitale formidlere eller materialevælgere, drejer det sig om de licensaftaler der ligger i Consortia Manager (i daglig tale ERMS).

Vi vil derfor orientere bredt om hvordan processen ser ud, hvilke licenser der er forhandlet, hvordan I melder jer til og fra, finder brugsstatistik, og i det hele taget forbereder jer på at lave et digitalt materialevalg. Mødet er både relevant for jer, der er rutinerede og for jer, der sidder med området for første gang.
Der vil være god tid til spørgsmål og erfaringsudveksling.

Vært på fyraftensmødet bliver licensforhandler Torbjørn Porsmose Rokamp fra sekretariatet i Det Digitale Folkebibliotek. 

Tip dine kollegaer, hvis de sidder med fornyelserne, men ikke har opdaget dette fyraftensmøde! 

Obs! Fyraftensmødet er kun for medlemmer - det vil sige, ansatte på folkebiblioteker. 
 

Fyraftensmødet bliver afholdt digitalt d.27. september kl.15 - 16.

Bemærk: Du får ikke en email-bekræftelse på tilmelding, men vil modtage en invitation med et link, nogle dage før mødet. 

Tilmeld dig herunder - vi glæder os til at se dig!

Husk ikke at indsætte dit CPR-nummer eller andre personfølsomme oplysninger i formularen. Læs mere i vores privatlivspolitik.