Ny direktør i Det Digitale Folkebibliotek
Marie Folke Bruun kommer fra en stilling som Head of Processing and Risk Management Services hos Nexi Group og er en stærk ledelsesprofil med mange års erfaring fra det digitale område.
”Vi har store forventninger til samarbejdet med Marie Folke Bruun og er slet ikke i tvivl om, at hun er den helt rigtige til at styrke og udvikle Det Digitale Folkebibliotek og realisere foreningens mange opgaver og strategiske visioner.” siger Jens-Ole Winther, formand for Det Digitale Folkebibliotek.
Selv siger den nye direktør:
”Det er både en ære og et privilegium at for muligheden for at videreføre det vigtige arbejde med digitaliseringen af bibliotekernes samfundsopgave. Digitalisering har været en rød tråd gennem mit arbejdsliv og jeg ved hvor vigtigt det er, at møde brugerne i deres lyst til og behov for digitale produkter.
Jeg ser frem til at arbejde indenfor et område, som løfter en så vigtig samfundsopgave og hvis produkter når ud til de fleste danskere. Jeg glæder mig til at give mit bidrag til den fortsatte ambitiøse rejse”
Vi har store forventninger til samarbejdet med Marie Folke Bruun og ser frem til at fortsætte udviklingen af bibliotekernes digitale tilbud sammen med vores medlemmer.
Illustrationen er et modelfoto og er ikke identisk med den nye direktør.