Webinar om LitGaming
eReolen GO vil på dette webinar præsentere dig for formidlingsprojektet “LitGaming”, som er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Projektet kombinerer gaming med samtale om bøger og henvender sig især til børn og unge, der ikke læser til daglig.
LitGaming er en gamerklub, som i virkeligheden er mindst lige så meget en bogklub.
En gruppe af unge taler om bøger – imens de gamer.
Spillet, der spilles, afspejler de følelser, temaer eller emner, der omtales i bogen.
Så selvom vi gamer og kigger på gaming, så er lydbilledet og samtalen altid med udgangspunkt i bogens handling og tema.
LitGaming er, udover bogklubber på landets biblioteker og liveshows, også en videoserie, som kan ses på www.ereolengo.dk og eReolen GO’s YouTube kanal: https://www.youtube.com/@ereolengo, hvor YouTuberen, Lasse Vestergaard, sammen med tre drenge spiller en masse forskellige spil og taler om emnerne i både spillet og bøgerne.
eReolen GO, Horsens Bibliotek og Familiebehandlingen præsenterer på dette webinar en gennemgang af projektet, og giver redskaber og værktøjer til at udfolde projektet fysisk på landets biblioteker.
Dagsorden
Præsentation af projektet
Introduktion til videoer og øvrige materialer
Erfaringer fra LitGaming-arrangementer på Horsens Bibliotek
Hvordan får man fat i målgruppen
Oplægget varer ca. 40 minutter, og herefter vil der være tid til spørgsmål.