Bruger vi biblioteket i al slags vejr?

Alle, der har udlånsvagter, ved det: På varme sommerdage, hvor solen skinner, bliver borgerne væk. Når det står ned i stænger søger børnefamilierne indenfor i biblioteksrummet. Sådan er det bare. Eller er det? 

Det satte Ann Sofie Richardy, der er driftsansvarlig på folkebibliotekernes fælles statistikløsning, FAKTOR, sig for at undersøge i samarbejde med BWise og en lang række biblioteker, og med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen. ”Hvis vi kunne påvise en sammenhæng mellem udlånstal, biblioteksbesøg og vejret ville det give nogle helt nye værktøjer til at planlægge vagter og tiltag på bibliotekerne ud fra vejrudsigten.” forklarer hun. 

Ikke grebet ud af det blå

”Det er noget, der er blevet talt om altid.” fortæller Ann Sofie Richardy og fortsætter, ”At vejret har en afgørende betydning for hvor mange, der besøger biblioteket, er en udbredt mavefornemmelse og derfor har en egentlig undersøgelse af sammenhængen længe været efterspurgt.”

Derfor gik hun sammen med bureauet BIWise i gang med at trække data og analysere dem. Fire case-biblioteker blev udvalgt på baggrund af blandt andet beliggenhed i forhold til DMI’s vejrstationer. ”Det var vigtigt for undersøgelsen, at vejrstationerne stod tæt på filialerne, for byger og vindstød kan jo opstå helt lokalt.” forklarer Ann Sofie Richardy.

Silkeborg og Aarhus blev valgt, fordi de havde nogle detaljerede og valide besøgstal. København blev valgt, fordi de har mange udlån, både fysisk og digitalt. Næstved blev valgt, fordi den passer mere gennemsnitligt på de danske byer end hovedstaden og fordi borgerne i byen benytter sig mere af biler til transport end københavnerne, der ofte ankommer til biblioteket på cykel. ”Man kunne jo sagtens forestille sig, at det spillede en rolle for borgernes lyst til at trodse vejret og komme på biblioteket om de skulle op på cyklen eller sætte sig ind i en varm bil.” konstaterer Ann Sofie Richardy.

Det danske vejr er biblioteksvejr

Alle data blev trukket fra 2018 og 2019 for at undgå de mere utilregnelige Covid19-år. Der blev opstillet nogle rammer for, hvad der kunne betegnes som godt eller dårligt vejr, hvor man både kiggede på nedbør, vindstyrke og solskin, så det ikke kun blev temperaturerne, der var afgørende. 

Der blev kigget på digitale og fysiske udlånstal, besøgstal og afleveringer og man sørgede for at dobbelttjekke, at man ikke ramte den samme type vejr på de samme ugedage. 

Resultatet af den meget grundige analyse kom bag på alle. Der er nemlig slet ikke nogen sammenhæng mellem udlån, biblioteksbesøg og vejret. Besøgstallene bliver styret af ugedagene uanset om det sner eller blæser.

Man skal ikke regne med vejret

Ann Sofie Richardy blev også overrasket: ” Især, at vi ikke kunne se noget på besøgstallene er ret vildt. Jeg havde helt klart en forventning om at kunne se en lille sammenhæng, når det for eksempel stormer voldsomt. Men det fortæller os jo bare, at biblioteksbrug er så integreret en del af vores hverdag, at vejret ikke har nogen indflydelse.” 

Ann Sofie Richardy mener dog stadig, at undersøgelsen kan bruges til noget: ” Vi havde håbet på, at vi kunne støtte op om for eksempel vagtplanlægning. Nu handler det måske mere om at få udryddet den opfattelse, at det er vejrets skyld, når der ikke kommer nogen.” siger hun og uddyber: ”Det fortæller os også, at vi skal stille spørgsmålstegn ved noget af det, vi tror vi ved. Vi skal have aflivet nogle af de myter, der hersker og som vi bliver ved med at hænge fast i og fortælle hinanden.”