Fra alle os til alle jer
Det har været et vildt år i Det Digitale Folkebibliotek
Vi oplever en stigende interesse for foreningen og vores produkter og det er vi meget glade for. Så tak for jer og for jeres formidling til borgerne.
I 2022 har vi fokuseret på 4 store indsatsområder og det kommer vi til at fortsætte med i det nye år. Det er:
Den nye børneløsning - som bliver folkebibliotekernes samlede indgang til fysiske og digitale materialer for de 8-15årige.
Det fokuserede tilbud – som konsoliderer bibliotekernes digitale tilbud og skaber den bedste løsning til borgerne inden for foreningens rammer.
App-udbud – som strømliner og sikrer langvarige app-løsninger af høj kvalitet.
Next – som bliver bibliotekernes nye hjemmesideløsning
Internt i sekretariatet har vi oplevet en del udskiftning og kan nu byde velkommen til 4 nye kollegaer, der er klar til at kaste sig ud i det digitale bibliotekslandskab og styrke området sammen med os.