Følg med i udviklingen af nyt designsystem
Designsystemet ligger online tilgængeligt i værktøjet zeroheight. Det giver mulighed for at have én indgang til det fulde designsystem, som løbende opdateres, i takt med at sitet udvikler sig.
Du kan følge med i udviklingen direkte i designsystemet i zeroheight her.
Via linket kan du få indblik i tankerne bag designet og se de elementer og principper, det er bygget op af. Du kan også læse introduktioner til, hvordan det er tiltænkt, at elementerne skal bruges.
Indholdet i designsystemet
Designsystemet indeholder rammerne for et grunddesign, samt et færdigt design for udvalgte grundelementer, herunder hoved- og bundmenuen på sitet (header og footer).
Arbejdet med designsystemet er en iterativ proces. Det betyder, at der kommer nye komponenter til, jo længere vi når med Next-hjemmesiden. Nogle elementer kan derfor ændre sig, inden de rammer Next, da vi tilpasser efter behov.
Særligt de elementer, som er knyttet til den redaktionelle del af hjemmesiden, kan blive udvidet og ændret, når arbejdet med at specificere denne del af sitet begynder fra uge 43.
Send os spørgsmål og kommentarer på mail
Har du spørgsmål eller kommentarer til designsystemet, må du meget gerne sende dem til os på kontakt@detdigitalefolkebibliotek.dk.
Vi samler spørgsmål og svar i en FAQ på vores hjemmeside under designsystemet. Du kan finde den her.