Digitale licenser

Det Digitale Folkebibliotek står for fælles indkøb, administration og forhandling af udvalgte digitale materialer til folkebibliotekerne.

Formålet med indkøbssamarbejdet er at samle forhandlingerne ét sted med henblik på at give biblioteker adgang til mest muligt relevant indhold til lavest mulige priser og på bedst mulige betingelser. 

Licenser

Det digitale folkebibliotek forhandler over 70 digitale licenser til folkebiblioteker inden for en bred vifte af områder. For at vi forhandler en licens, skal minimum ti biblioteker, der tilsammen udgør mindst 12 % af befolkningen, købe licensen. 

Blandt bibliotekerne er der bl.a. stor tilslutning til: 

  • Stingray Qello (koncertfilm og musikdokumentarer)

  • InfoMedia (artikeldatabase)

  • ordbogen.com

Nationale licenser

Alle biblioteker kan tilbyde deres brugere adgang til 6 nationale licenser: Ebook Central Plus, eReolen Global, eReolen Global Magazines, Medici.tv, PressReader og Transparent Language Online, som Det Digitale Folkebibliotek administrerer og supporterer.
De nationale licenser forhandles af og er helt eller delvist finansieret af Centralbibliotekerne som en del af den digitale overbygning, der sikrer adgang for alle biblioteker.

Licenshåndtering med ConsortiaManager 

ConsortiaManager (ERMS) er et licenshåndteringssystem, som sikrer overblik, gennemsigtighed og en lettere administration af de digitale licenser. Systemet giver et enkelt overblik med status for de enkelte licenser - prisoversigt, licensvilkår og statistik - og kommer med påmindelser, når der for eksempel er fornyelser klar. 

Vil du læse videre?