Folkebibliotekernes CMS
Læs mere om tidsplan og opsætning i manualen: https://www.folkebibliotekernescms.dk
Folkebibliotekernes CMS er bibliotekernes fælles hjemmesideplatform, som bliver vedligeholdt og supporteret af Det Digitale Folkebibliotek og videreudviklet i samarbejde med bibliotekerne. Løsningen er lavet i Drupal 10 og er open source.
Hostingplaner
Det Digitale Folkebibliotek tilbyder to forskellige hostingplaner til Folkebibliotekernes CMS. Hostingplanen definerer graden af tilpasningsmuligheder og support.
I kan læse mere om hostingplaner og tilretningsmuligheder her: https://detdigitalefolkebibliotek.dk/hostingplaner
Fleksibelt design og ny teknologi
Den nye fælles hjemmesideløsning leverer opdateret teknologi, bedre brugeroplevelse og på sigt hurtigere opdateringer samt reduktion i samlede omkostninger blandt andet til test og kvalitetssikring.
Her er nogle af de opdaterede features:
-
Fleksibelt design med mange forskellige formidlingskomponenter
-
Oprettelse af gentagende arrangementer
-
Lettere billedupload til artikler, arrangementer og sider
-
Visning af digitale lån i lånerstatus
-
Bedre rankering, filtrering og visning af søgeresultater
-
Ny forbedret mobilvisning
-
Brugervenlig manual
-
Søgefunktionalitet er mere fleksibel og brugernær med flere og bedre søgeresultater (fuzzy search)
Udvikling
Med den nye CMS følger en modernisering af udviklingsprocessen, så der så vidt muligt undgås store fremtidige opgraderingsprojekter, da platformen fremadrettet kan opdateres løbende med mindre opgraderinger.