CMS: Ny version af release 32 bliver rullet ud til test

13.01.21
I løbet af i dag bliver en ny version af release 32 rullet ud på jeres test-miljøer. To fejl fra den tidligere version er blevet rettet, og I kan nu konfigurere de nye søgemuligheder. Test-perioden løber til og med onsdag d. 20 januar.

Webmaster-biblioteker skal bruge: "ding2-7.x-6.2.1-kun-test"

De to fejl, som nu er rettet, blev meldt ind af flere biblioteker på den fælles issue-tracker samt i Facebookgruppen ‘ DDB CMS for praktikere’. De to fejl var: 

  • Det var ikke muligt at tilgå de nye subsearch-moduler (#5030)
  • En sektions indhold blev slettet, når et billede blev tilføjet (#5031)

Disse to fejl er nu løst. 

Vi anbefaler, at I tester og afprøver tilretningen af de nye subsearch-moduler, sådan som det er angivet i beskrivelsen af releasen.

Indberet fejl fra tests

Oplever I fejl i jeres test, er proceduren den, at I opretter en sag i vores fælles issuestracker: https://platform.dandigbib.org/projects/ddb-cms/issues 
Vi overvåger løbende de indkomne sager og prioriterer dem til løsning. 

Opsamling på sager vedr. sektioner i release 33 

I forbindelse med test af release 32, har vi modtaget henvendelser med mindre fejl og forbedringsønsker til sektioner - f.eks. billede, visning af en fremhævet sektion, forbedret håndtering af beskrivelsestekst. Vi vil i den næstkommende release, release 33, samle op på disse sager, så de - så vidt muligt - alle bliver løst.   

Vær opmærksom på, at fejlene i sagen omkring håndtering af beskrivelsestekst (https://platform.dandigbib.org/issues/5037) kan løses redaktionelt ved ikke at udfylde for meget tekst i beskrivelsen af en sektion, som I gerne vil fremhæve på forsiden, samt i den forbindelse undlade at indlejre billeder eller lave lister i beskrivelsen.