Biblioteket-appen forbedrer push-notifikationer

Vi forbedrer Biblioteket-appens push-notifikationer, så brugerne ikke længere skal vente med at få besked om eksempelvis reserveringer til afhentning eller lån, der snart skal afleveres. Der påkræves handling af alle biblioteker!

I dag oplever brugerne desværre, at der er en forsinkelse på push-notifikationerne fra appen i forhold til de SMS’er og email-beskeder, som sendes fra FBS ud til brugerne. Der er nu udviklet en forbedring, som består i, at bibliotekssystemet (Cicero) leverer direkte information til appen, når en bruger skal have en push-notifikation. Det betyder at brugerne vil opleve, at de får push-notifikationer på samme tid, som SMS og email.  

En anden fordel ved løsningen er, at bibliotekerne nu selv får mulighed for at indstille nogle af parametrene for, hvornår push-notifikationer sendes, eksempelvis hvornår push-notifikationenen “Husk at hente” bliver sendt. 

Optimeringen betyder også, at bibliotekssystemet ikke belastes i samme grad som før, da beskederne nu sendes ud fra Cicero i stedet for, at Biblioteket-appen skal spørge systemet flere gange om dagen. 

Det skal I gøre 

Det kræver handling fra bibliotekernes side før brugerne kan få gavn af optimeringen. I skal konfigurere Cicero til at sende push-notifikation ud til Biblioteket appen. Det gøres ved meget nøje at følge anvisningerne, som er beskrevet her:  

https://libry.zendesk.com/hc/da/articles/4409608158610

Alle biblioteker skal følge denne vejledning, ellers vil brugerne ikke få push-notifikationer. 

Deadline for at foretage opsætningen er mandag den 14.februar 2022 

Læs mere om projektet her

Herunder kan du se en plan over, hvornår der bliver sendt push-notifikationer til brugerne.