Nye funktioner på Biblioteket-appen

Afspil lyd- og ebøger direkte i appen og skriv lokale beskeder til brugerne er to nye funktioner i år

En ny aftale med app-leverandøren Redia A/S om drift, vedligehold, support og udvikling af Biblioteket-appen og eReolens apps fører en mængde nye forbedringer med sig. Der bliver samtidig tilført 600.000 kroner til området for at sikre et bedre grundlag for drift, support og løbende vedligehold.

Foreningens app-løsninger skal konkurrenceudsættes i løbet af 2022.  

Reader/Player-funktion

Muligheden for at kunne læse og lytte til ereolens materialer direkte i Biblioteket-appen har været længe undervejs og stammer helt tilbage fra visionen om ‘Det Sammenhængende Bibliotek’ fra 2018. 


Formålet med funktionen er at gøre det lettere for brugerne at tilgå de digitale materialer. I øjeblikket bliver brugeren henvist til eReolens app for at læse ebøger og lytte til lydbøger, men det er altså snart fortid.

Lokale servicemeddelelser

Under Covid19-krisens mange nedlukninger blev behovet for, at bibliotekerne kunne skrive servicemeddelelser i Biblioteket-appen meget tydeligt. 

I øjeblikket kan der kun indsættes en national besked i appen, men med denne løsning vil I selv kunne skrive tekster direkte til jeres brugere.
 

Vil I være testbibliotek?

Alle nye funktioner på Biblioteket-appen bliver testet grundigt inden de bliver udrullet i hele landet. 
Vi vil gerne sige tak til bibliotekerne i Næstved, Randers, København, Ishøj, Gentofte og Hillerød for at have testet tidligere funktioner i appen. Det har været helt afgørende for kvaliteten og vi er meget glade for samarbejdet. 


Vil I også være med til at bidrage til fællesskabet og sikre den høje kvalitet på Biblioteket-appen, så meld jer som testbibliotek på kontakt@detdigitalefolkebibliotek.dk 
 

Tags