Nyt login - eReolen skifter til Adgangsplatformen

Tirsdag d. 29.11 er der planlagt opdatering af loginfunktionen i eReolens grænseflader – hjemmesiderne ereolen.dk og ereolengo.dk samt appsene eReolen og eReolen GO! Grænsefladerne lukkes kl. 23:00 og forventes at være klar igen kl. 07:00.

I apps kan allerede downloadede titler anvendes, men ellers er alle funktioner ude af drift.

Brugerne som efter opdateringen logger ind med bibliotekslogin fra hjemmesiderne - ereolen.dk eller ereolengo.dk, bliver ført til login via Adgangsplatformen. 
Det er samme loginside som nogle af eReolens brugere allerede kender fra login på bibliotekernes hjemmesider.
Det nye login på eReolens hjemmesider er en såkaldt ”Single Sign On” løsning, som gør det muligt at skifte til en anden bibliotekshjemmeside, uden at skulle logge ind på ny.


Problemer ved login?

Den nye loginmetode kræver at brugere vælger biblioteket i deres bopælskommune når de logger ind, ellers vil de ikke kunne logge ind på eReolen. 
eReolens grænseflader får informationen om brugerens kommune fra login-servicen. 
Hvis informationen mangler i Bibliotekssystemet, kan vi ikke logge brugeren ind og denne afvises.
Kontakter brugere biblioteket om fejl ved login på eReolen anbefales det, at I tjekker hvordan de er oprettet, herunder om kommunefeltet er udfyldt.
Bemærk at der kan gå op til én time, efter biblioteket har opdateret oplysningerne, før brugeren kan benytte eReolen.
 

Tags