Vi søger bidragsydere til børneredaktionen

Vil du bidrage til at skabe et endnu bedre digitalt bibliotekstilbud til børn? Så læs med her!

Vil du også gerne blive klogere på børnemålgruppen og være med til at lave et endnu bedre bibliotekstilbud til de danske børn? Så har vi brug for dig i Bibliotekernes Nationale Redaktion!

Vi er på udkig efter bidragsydere til redaktionen, som kan bistå med børneinddragelsesprocesser og indholdsproduktion på de lokale biblioteker. Der vil være særligt fokus på børn på mellemtrinnet.

I Bibliotekernes Nationale Redaktion er du med til at producere indhold, der distribueres på bibliotekshjemmesider i hele landet samt på bibliotekernes apps (eReolen GO, eReolen og Biblioteket appen) og øvrige kommunikationskanaler.

 

Konkret drejer det sig om:

  • Indsamling af viden om børns hverdagsliv, feedback på bibliotekernes digitale og fysiske tilbud samt evt. test af ny funktionalitet på hjemmeside og apps

  • Produktion indhold til bibliotekernes platforme: Fx videooptagelse (evt. blot på telefon) af boganbefalinger fra børn samt indsamling af videoer lavet af børnene selv.

  • Rekruttering af nye børneanbefalere og -ambassadører

  • Deltagelse i ideudvikling og tilrettelæggelse ifm. større videoproduktioner og kampagner

 

Vi hører gerne fra dig, hvis du:

  • Kan lide at være opsøgende over for og nysgerrig på børnene i og uden for biblioteksrummet

  • Gerne vil lave spændende litteraturformidling til børn i hele landet

  • Synes det er spændende at følge med i målgruppens interesser og hverdagsliv: Hvad læser de? Hvad ser de på YouTube? Hvad laver de i fritiden?

  • Brænder for at gøre folkebiblioteket endnu bedre og endnu mere relevant for nutidens og fremtidens børn

Det er et plus, hvis du også kan arbejde i Canva og/eller har basale færdigheder ift. at klippe video, men dette er ikke en nødvendighed.

 

Timeforbrug og praktik

Det forventes, at der vil være et månedligt timeforbrug på ca. 5 timer. Da der er tale om indholdsproduktion til alle bibliotekernes hjemmesider og apps (inkl. jeres eget bibliotekssite), vil der ikke være en økonomisk kompensation til biblioteket for timerne. Aftale om deltagelse som bidragsyder vil skulle ske gennem din leder.

 

Vi ser frem til at høre fra dig på redaktionen@detdigitalefolkebibliotek.dk 

Har du spørgsmål, kan du skrive til Anne Helmig, kanal- og strategiansvarlig for børneredaktionen, på awh@detdigitalefolkebibliotek.dk

Næste
Næste

Bliv bidragsyder til Bibliotekernes Nationale Redaktion