Nyt om Next og børneprojekt
Kontrakt med Reload
Som vi har allerede har fortalt, har vi skrevet kontrakt med Reload om at færddiggøre Next og implementere Børneprojektet.
Læs en mere uddybende begrundelse for valget her.
Farvel til Gitte Barlach
Gitte Barlach der har været indstationeret i foreningen siden 2014 skal videre til et nyt stort projekt i et andet regi og vi må derfor lære at klare os uden hendes skarpe betragtninger og enorme viden.
Med utrættelig samvittighedsfuld grundighed har Gitte som lead tester været involveret i hver eneste release på DDB CMS, og har igennem årene testet tusindvis af issues.
Gittes viden om og overblik over hele det meget store system, som DDB CMS har udviklet sig til, med integrationer til et væld af andre systemer, er der ingen andre der har, og næppe heller nogensinde nogen der kommer til at få.
Velkommen til Nino Tianinen
Men når vi nu er nødt til at finde en erstatning for Gitte, finder vi ikke en der er bedre end Nino Tiainen fra Københavns Biblioteker, der deler helt essentielle kompetencer som grundighed og et ganske særligt blik for detaljen.
Nino er indstationeret 4 dage om ugen som testkordinator. Vi glæder os over, at Nino allerede er i fuld gang.
Bliv pilotbibliotek!
I sommeren 2024 skal folkebibliotekerne tage den nye hjemmeside, kaldet Folkebibliotekernes CMS, i brug. Det bliver en stor, spændende og krævende opgave.
Vi har brug for pilotbiblioteker, der har lyst til at gå foran og bane vejen, så vi sammen kan sikre, at alle biblioteker, store som små, kommer godt i gang.
Pilotbibliotekerne skal kvalitetssikre betaudgaven af hjemmesiden og manualen, så vi kan udbedre kritiske fejl og mangler inden de øvrige biblioteker kommer på Folkebibliotekernes CMS.
Pilotbibliotekerne skal også fungere som ambassadører, og videndele og erfaringsudveksle med de øvrige biblioteker i netværksgrupper.
I modtager en invitation til at tilmelde jer i starten af oktober.
Læs mere om pilotbiblioteker her
Næste webinar om Next og børneløsningen 14.december
Efter et vellykket webinar 28.september med rekordstort fremmøde ser vi allerede nu frem til at afholde det næste.
På det kommende webinar vil vi blandt andet fortælle om supportmodellen, hostingplaner og udrulningen af Folkebibliotekernes CMS
Det bliver afholdt d.14.december kl.9 – 10 og du kan allerede nu tilmelde dig her