Læs og lyt i Folkebibliotekernes CMS
For at skabe større gennemskuelighed og bedre sammenhæng mellem bibliotekernes fysiske og digitale services, vil dette projektet integrere tilbuddet med e-bøger og lydbøger i bibliotekernes hjemmesider.
På den måde kan brugerne gnidningsfrit søge på tværs af digitale og fysiske bøger, og der kan opstå en synergieffekt i udforskningen af bibliotekernes tilbud. Samtidig får borgerne en mere samlet biblioteksoplevelse med deres lokale bibliotek som afsender.
Bibliotekernes tilbud med e-bøger og lydbøger, eReolen, tilbydes i dag gennem en app og en tilhørende hjemmeside, og begge løsninger tilbyder streaming af e-bøger og lydbøger direkte fra platformene. I forbindelse med projektet Fokuseret Tilbud blev det besluttet at integrere eReolens hjemmeside på bibliotekernes lokale hjemmesider, samtidig med at den nuværende eReolen ikke længere kan systemopdateres fra primo 2025 og derfor nedlægges.
Projektet vil blive realiseret i samme kodebase som Folkebibliotekernes CMS, mens selve læs/lyt-funktionen er den samme som hidtil anvendt på eReolens website.
For at fremtidssikre funktionaliteten vil læs/lyt-funktionen implementeres, så man kan integrere andre læse- og lyttefunktioner i samme systembase. På den måde vil projektet så vidt muligt gøre det simpelt for andre eller nye kanaler at bruge læs/lyt-funktionaliteten, så vi gør det nemmest muligt for vores brugere at finde og læse/lytte bøger.
Projektet planlægges gennemført i perioden november 2024 med afslutning senest i marts 2025.
Tidsplan
1. november 2024: Opstart, herunder workshops med Reload og Publizon for afklaring af teknisk design
1. november – 1. februar 2025: Implementering af Publizons Reader/Player i Folkebibliotekernes CMS.
1. februar 2025 – 1. marts 2025: Lancering på alle bibliotekshjemmesider
Projektet Læs og lyt i Folkebibliotekernes CMS er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen