National indsats for børn og unges læseglæde

Et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne.

Tidsplan: Projektet løber fra maj 2023 til april 2025.

Børn og unges læseglæde er udfordret, og der er behov for et nytænkende, nationalt løft, der involverer børn og unge mere. I marts 2022 trådte en ny bekendtgørelse for folkeskolens læringscentre i kraft, som opfordrer til bredt samarbejde om at styrke børns læsevaner både i og uden for skolen. Undersøgelsen "Børn og Unges Læsning 2021" understøtter dette behov ved at pege på vigtigheden af nytænkning og partnerskaber.

Der er store forskelle i samarbejdet mellem skoler og biblioteker på tværs af landet, samt variation i kommunernes ressourcer. Derfor er et nationalt løft og samlet indsats nødvendig for at ændre udviklingen. Dette projekt samler aktører på både nationalt og kommunalt niveau for at bringe viden og forskellige kompetencer sammen.

Projektet vil udforske og udvikle samarbejdet mellem skoler og biblioteker for at øge børn og unges læseglæde. Med afsæt i en undersøgelse af nuværende praksis igangsættes udviklingsforløb i flere kommuner. Her skal skoler og biblioteker udvikle samarbejdsmodeller, der styrker læseglæden, skaber en fælles forståelse af nødvendige fagligheder og udvikler skalerbare koncepter for formidling, undervisning og vejledning.

eReolen Go! bidrager blandt andet med et mindre, kvalitativt studie, der følger børns brugerrejse fra at få inspiration til læsning på eReolen GO! til at finde konkrete titler. Kommunerne får også mulighed for at trække på eReolen GOs mange erfaringer med inddragelse af børn og unge i udviklingen og produktionen af forskellige typer af formidlingstiltag.

 

Vil du læse videre?

Forrige
Forrige

PLC i tale

Næste
Næste

Fælles brand for folkebibliotekernes digitale tilbud