Det starter med børnene
Projektperiode: 2022-2024
Projektpartnere: Det Digitale Folkebibliotek, Herning Bibliotekerne, Aarhus Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne
Børns læseglæde og inddragelse i bibliotekernes litteraturformidling har været omdrejningspunktet for udviklingsprojektet Det starter med børnene. Ambitionen har været at revolutionere bibliotekernes formidling ved at gøre børneinddragelse til en grundlæggende tilgang i arbejdet med at styrke børns læselyst.
I projektet, støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, har 44 folkebiblioteker samt eReolen GO deltaget aktivt for at udbrede børneinddragelse og viden om børns livsverden på tværs af landets biblioteker. Formålet er at nytænke bibliotekernes tilgang til børns læsekultur og skabe en national model for børneinddragelse. Erfaringer og indsigter er samlet og præsenteret på Læsesporet som et konkret koncept, der understøtter biblioteker i at arbejde systematisk med børneinddragelse.
Projektet udviklede en ny samarbejdsmodel for nationale kampagner, der kombinerer fysiske og digitale formater for at sikre en bred og tilgængelig formidling. Kampagnerne sigter mod at skabe en mere dynamisk og engagerende tilgang til børns læsning og gøre dem til aktive medskabere af bibliotekernes litteraturformidling.
eReolen GO har spillet en central rolle i projektet ved at bidrage med digitale ressourcer og viden om børns digitale læsevaner. En repræsentant for DDF sad med i styregruppen, og redaktører fra GO var en del af projektgruppen, hvor de havde ansvaret for den digitale del af projektets kampagner, blandt andet produktionen af videoformidlingen til kampagnen BREAKING: ”Læsetvang er lort!”. Kampagnen byggede på børneinddragelse og havde til formål at tage børnenes stemmer omkring den pressede læsekultur seriøst og lade børnenes perspektiver blive en del af samtalen.
Projektet Det starter med børnene er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen
Her kan du finde metodekit og andet materiale fra projektet på Læsesporet
Her kan du finde videomateriale til kampagnen BREAKING: ”Læsetvang er lort!”
Projektet lever videre
Her kan du finde den ny kampagne med Adrian og tilhørende videomateriale, udviklet af CB og eReolen GO efter projektets afslutning (lanceret i januar 2025)