DDB CMS 

DDB CMS er bibliotekernes fælles hjemmesideplatform, som bliver vedligeholdt af Det Digitale Folkebibliotek og videreudviklet i samarbejde med bibliotekerne.  

Information om og hjælp til DDB CMS 

Opgradering af DDB CMS til ny platform 

I slutningen af 2022 vil den platform (Drupal 7), som DDB CMS på nuværende tidspunkt er baseret på, ikke længere modtage kode- eller sikkerhedsopdateringer. Derfor skal DDB CMS genetableres på en ny version af platformen. Det er en omfattende opgradering, som vil blive realiseret med projektet Next. Projektet skal både opgradere hjemmesideløsningen, samt realisere de projekter, der ligger i visionen og handleplanen for Det sammenhængende bibliotek. 

Releaseplan 2020 

Vi udruller årligt flere opgraderinger til DDB CMS. Det præcise indhold i en opgradering ligger først fast efter en test- og godkendelsesfase, der sikrer kvaliteten og stabiliteten af en ny opgradering. Det er typisk to uger inden, at en opgradering udrulles til bibliotekernes stagingmiljøer. Når en opgradering er frigivet til staging, har bibliotekerne oftest to fulde uger til at teste opgraderingen og indberette fejl. 

  • Release 31.1  I drift i marts 2020. Indeholder bl.a. forbedret listevisning med én samlet huskeliste og fjernelse af rating-funktion.  
  • Release 31.2 I drift i august 2020. Indeholder bl.a. forbedret rankering og en uploadfunktion til Cover service. 
  • Release 32 indeholder bl.a. Ballerup-projekter (Mente du, Guldknappen, Søgeforslag på engelsk). 
  • Release 33 indeholder bugfixes. 

Hostingplan 

Ved at satse på ét fælles hjemmesidesystem og dermed samle udviklingskræfterne er visionen at opnå et højt niveau på bibliotekernes hjemmesider på tværs af landet og til en fornuftig pris for bibliotekerne.  

82 biblioteker har i dag hjemmesider på DDB CMS. Biblioteker, der er med i DDB CMS, kan vælge mellem tre forskellige hostingplaner. De tre planer definerer graden af tilpasningsmuligheder og support i forbindelse med DDB CMS. 

Læs mere om hostingplanerne her.